Karen Jytte Kragh Jespersen (senere gift Kvorning), blev født 24. marts 1922 som datter af Jens og Ellen Jespersen, Langelinie 34A, Odense. De havde i forvejen sønnen Anders, og senere kom Otto til.
Lige over for barndomshjemmet boede børnenes mormor, og hendes kærlige omsorg kom til at betyde meget for Jytte, der livet igennem havde fotografiet af mormoderen med sit håndarbejde hængende over sin skriveplads.
Lille Jytte var glad for udendørs aktivitet, og blev tidligt “erhvervsaktiv”, idet den store haves mælkebøtter ikke var velsete, og efter streng kvalitetskontrol vankede der ekstra lommepenge for hver komplet mælkebøtterod, som børnene kunne levere!
I sommerferierne besøgte Jytte med stor fornøjelse farfader Anders Jespersens købmandsgård i Skælskør, og har fortalt mange glade minder derfra. Hun var som en fisk i vandet sammen med fætre og fastre. Det var spændende at tage del i travlheden i den store butik og gå på opdagelse i kældre og på lofter.
Jytte måtte i flere år gå til klaverundervisning og øve sig i timevis – uden at opnå glæde ved at spille, og derfor er hendes egne børn vokset op i et hjem uden klaver!
Til gengæld blev hun en habil gymnast og fægter, interesser, som hun også efter studentereksamen fra Skt. Knuds Gymnasium, 1940, fortsat dyrkede i studietiden i København.
Jyttes ønske om at blive forretningskvinde fandt ikke klangbund hos forældrene, det blev jura, hun kom til at studere. Mange år senere fik hun dog hvervet som bestyrelsesformand i Jens Jespersens firma, Fyens Sækkekompagni.
I studietiden, som faldt under besættelsen, boede Jytte på Amager hos sin mors kusine, “Kylle” Borch Jørgensen og hendes mand. Onkel Henning var ansat hos Statsbanerne og i sin fritid ivrig bogsamler ligesom Ellen Jespersen, hvis bøger han indbandt meget smukt. Kylle og Hennings børn, Marianne og Mogens, var jævnaldrende med Jytte, og om end Marianne blev gift i USA, opretholdt Jytte kontakten med hende – såvel som med Mogens, der blev læge i København.
Som sagt studerede Jytte jura, terpede med sin trofaste “Lille Makker” Kirsten Madsen, og tog embedseksamen i 1946.
I begyndelsen af 1940’erne besøgte Jytte undertiden en af sin mors kammerater fra seminariet, Anna Hegelund, “Nezar”. Nezar var datter af dyrlægen i Hejls, og boede nu på Frederiksberg og arbejdede som lærerinde på en københavnsk kommuneskole. Det var Nezar, der fandt på at invitere Jytte sammen med Brugsuddelerens søn fra Hejls, Sven Ancher Kvorning, som var kommet til København for at studere medicin.
 |
 |
Dette møde var Nezar senere meget stolt af at have arrangeret, for det førte til, at Jytte og Sven Ancher blev gift – d. 22. september 1945.
Oto Jespersen flyttede til hovedstaden for at studere på Polyteknisk Læreanstalt, og i begyndelsen boede han sammen med sin søster og svoger – først i Hostrups Have (hvor også Nezar havde sit hjem) – senere på Sankt Annæ Plads nr.10. Denne ejendom tilhørte Fyens Sækkekompagni, der drev detail-handelen “Sækkelageret” i “tempelbygningen” over gården, med telt-systue i mellembygningen.
Efter embedseksamen i 1946 arbejdede Jytte fra januar til juli samme år som sagførerfuldmægtig i København.
Den 26. august 1946 fik Jytte sit første barn, Eva. Fra 1. november 1946 til 30. juni 1948 var hun sekretær i revisionsudvalget for tyske betalinger.
I 1948 fik Jytte og Sven Ancher bevilget ¾ års studieophold i Saint Louis, Missouri, hvor de fik gode kontakter, som de trofast vedligeholdt. D. 1. maj 1949 blev Jytte fungerende sekretær i Undervisningsministeriet, og d. 14. september 1949 (på Sven Anchers 33 års fødselsdag) fik de datteren Berrit.
Ved siden af arbejdet i Undervisningsministeriet gav Jytte sig til at læse kunsthistorie i sin fritid (!) Hun fik i 1952 Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om Dansk marinemaleri i det 19. århundrede.
Teksten på avisudklippet lyder: Jytte Kvorning, der er ansat i Undervisningsministeriet, studerer kunsthistorie og besvarer universitetets prisopgave med sukces, har også tid til at lege med sine to piger, Eva og Berrit.
Studiet bragte også nogle gode rejsekammerater, bl.a. Marianne Hoff og Anne Lise og Axel Thygesen – de to sidstnævnte blev familien Kvornings “underboere” på Sankt Annæ Plads og fandt ud af mange interessante ting om husets historie, som Axel Thygesen senere samlede til en fornem bog.
Midt i 1950’erne arbejdede Jytte en overgang i Rigshospitalets administration – men vendte tilbage til Undervisningsministeriet, hvor hun med liv og sjæl fulgte med i bygningen af nye gymnasier over hele landet. D. 16. marts 1955 blev Jens født – og d. 25. september 1957 kom den yngste datter, Nina, til verden.
I 1965 kom Jytte til sekretariatet for Statens almindelige Videnskabsfond; i 1968 blev hun leder af Forskningssekretariatets afdeling for videnskabelige bevillinger, og betjente dermed de nyoprettede fem (senere seks) statslige forskningsråd. Hun beklædte dette hverv på en måde, som ved hendes 50 års fødselsdag fremkaldte følgende karakteristik fra forskningsrådsside: ” – den barmhjertige trøster og sanitetssoldat, der tager sig af de sårede, efter uddelingsmødernes store slag – afslagets engel.”
Jytte var en meget samvittighedsfuld og energisk person; hun forstod at møde sine medmennesker med en uhildet interesse og stor hjælpsomhed og satte gerne sit robuste humør ind for at bløde op på lidt anspændte situationer. Hun brugte mange ressourcer på at pleje sine kontakter, både familiemæssigt, blandt familiens mange trofaste hjælpere og i professionel sammenhæng, og hun fik gode oplevelser igen.
Samtidig med, at Jytte var så udadvendt, gik hun og Sven Ancher meget op i familielivet. Om aftenen skiftedes hun og de to ældste piger til at læse højt, mens resten af familien lavede håndarbejde – eller, som lille Jens fik besked på og siden gerne gentog: “… og Jens holder bøtte”.
Hermed vil jeg også holde inde, og blot tilføje, at Jytte døde d. 31. august 1979. Hun og Sven Ancher, som døde 29. juli 1998, er begravet på Holmens Kirkegård i København.