 |
 |
Min fars forældre boede syd for Kolding, i stationsbyen Hejls, lige over for præstegården og ved siden af Brugsen, hvor farfar havde været uddeler fra før min far blev født. Jeg syntes, at farfars flotteste titel og hverv, som han beholdt også efter at han var holdt op som uddeler, var “Kongelig vejer og måler”.
Lige over for Brugsen og det hus, farfar tegnede og fik bygget på en grund ved siden af Brugsen lå vejerboden.
På dette billede ser vi til højre præstegården stald og lige for er vejerboden. Dette foto har jeg fundet i Hejls Arkivs omfattende historie om Brugsforeningen. På billedet dækker sneen den store platform, som vognene kunne køre op på for at blive vejet med deres læs af tørv, halm, korn og roer.
Da farfar holdt op i Brugsen, flyttede han og farmor ind i et hus, han selv havde tegnet, – med fuld kælder: fyr med kuldepot, gruekedel og rulle, hans snedkerværksted og farmors spisekammer. Derfra gik der en “elevator” op i køkkenet og helt op til loftsetagen, hvor min fars værelse lå; det havde altan og det var der, jeg sov når jeg besøgte dem. Varmedunken var god at have – og farmor fortalte, at min far havde brugt dunkens varme vand til sin barbering om morgenen.
Haven var fuld af gode ting – ærter, jordbær, æbler, stikkelsbær, nye kartofler…
I lysthuset spiste vi middagsmad om sommeren.
Jeg havde min egen have, kranset af strandsten og med studenternelliker og andre fine blomster.
I godt vejr tog vi rutebilen til stranden ved Hejlsminde, med kaffe og saftevand og bagværk. De havde et bittelille sommerhus lige i strandkanten, og når jeg ikke lige legede med sand og soppede, var vi inde i huset, hvor der blev lavet kaffe på primus og spillet kort og sovet middagssøvn.
Mit soveværelse i huset i Hejls var ovenpå i min fars værelse, med hans seng, hans bogreol, hans altan, hans skrivebord …
Jeg var betaget af Elsa Beskows børnebøger med de vidunderlige billeder – og jeg tror også, farmor holdt af at se på dem og tegne efter dem.
For farmor tegnede og malede ved skrivebordet deroppe. Der lugtede af vandfarve, som jeg også godt måtte bruge; og i en af skufferne lå der tit og ofte æbler, som udbredte deres duft, når man åbnede den.
Da jeg fyldte 2 år fik jeg dette billedtæppe, som farmor havde broderet til mig. Det hang over min seng og gjorde det mindre kedeligt at skulle sove middagssøvn – noget, som hørte med til livet, både i Hejls og hjemme på Skt. Annæ Plads.
Det var betydelig hyggeligere at sove middagssøvn ovre hos farmor og farfar end hjemme i byen. Jeg lå med farmor i dobbeltsengen bag de hæklede hvide stores, og farfar hvilede sig på chaiselongen i spisestuen. I spisestuen var der ikke bare plads til spisebordet, en buffet og et chatol (med alskens dækketøj og en skuffe med legetøj). Dér stod også ved vinduet ud mod forhaven og vejen min farmors sybord, hvor hun lavede en masse håndarbejde. Hun lærte mig lille kejthåndede at strikke – og skrive med højre hånd.
I hjørnet havde farfar sit skrivebord, hvor han sad med sin pibe, når han ikke var ude og passe haven, eller rundt omkring i Hejls. Eller nede i værkstedet i kælderen, for han var mægtig god til at snedkerere, lavede bl.a. en fin seng til min dukke og en skammel til at sidde på og slæbe rundt med. I kælderen stod også fyret, som han fodrede med koks – og der var vaskekælder med gruekedel. De to hjalp hinanden med at vaske tøj, – og med at rulle det, når det var rent.
Der var forskellige nedgange til kælderen; fra køkkenet kom man lige ned til det rum, hvor der stod syltetøj, rugbrød, asier og agurker – ting, som udbredte den dejligste, syrlige, krydrede appetitlige duft.
Inde i København fik vi sommetider pakker fra Hejls, f.eks. med æbler: farfar havde både Filippa og Ananasæbler, og sjovt nok, selv om jeg ikke kunne fordrage ananas, så elskede jeg æblerne af samme navn.