Nu vil jeg fortælle om min ældste morbror, Anders Jespersen, født 1920.
På billedet ovenfor fra 1928 sidder han med en lille hund på skødet, foran søster Jytte og mor Ellen i købmandsgården i Skælskør sammen med sin farmor og farfar, købmand Anders Jespersen.
Her ser vi Anders 72 år senere, påskelørdag år 2000. Da fik vi besøg i Vordingborg af Anders med hans kone Sally og deres ældste datter Ann, som står bag dem sammen med mig og min datter Lee.
Ved den lejlighed fortalte Anders om hvordan han mødte Sally, og det er noget af det mest romantiske, jeg har hørt. Anders var kommet i murerlære i Skotland. Og han gjorde sig åbenbart bemærket der på egnen ved at interessere sig for jazzmusik, så han blev kaldt for Jazzper. En dag hvor Sally stod og ventede på bussen, kom han forbi, og fulgte hende hjem. Det var helt tydeligt at de skulle have hinanden. Men hun var for ung til at blive gift, så hun kom til at bo et par år hos Anders’ forældre, Jens og Ellen Jespersen i Odense. Der hos min mormor og morfar lærte hun om Danmark og om det danske sprog – Ellen var uddannet lærerinde! og da hun blev gammel nok til at gifte sig, flyttede hun og Anders til et lille hus i Virum.
Se engang her det stempel som Anders lavede, da de flyttede ind i huset i Virum. Mine første minder om Anders knytter sig netop til det hjem, hvor jeg nogle gange kom på overnatningsbesøg. Det var smadderhyggeligt at blive forkælet af Sally og at lege med den søde lille baby Ann. Men inden Ann var der en tredje beboer i huset, nemlig skottehunden Mac. som i tidens løb blev afløst af andre små skottehunde, og senere gravhunde. Men altid en lille hyggelig vovse.
Inden Anders kom i lære, havde han udfoldet sig som murer og tømrer i haven ved forældrenes hus på Langelinie i Odense. Han opførte en lille Vandmølle og med et lille hus ved siden af hvor man kunne fyre op i kaminen! I begyndelsen af 1960’erne var min mor Jytte med os børn på juleferie i Odense. En dag skrabede vi sneen af de små bygninger, og min mor tændte op i kaminen: “Ih, den skorsten trækker bedre end den i sommerhuset i Humlebæk!” Vi hældte også vand på møllehjulet og det drejede rundt og drev kværnen.
Som det ses på billedet af samme motiv i 1936, var Anders, f. 1920, ikke ret gammel, da han stod for det projekt!
Hvordan Anders fik indsigt i møllebygning og mølledrift hang sådan sammen, at han som stor dreng på 11-12 år cyklede af sted med en kæmpe madpakke ud i det fynske land, hvor han opsøgte møllere og optegnede møllekonstruktionerne. Han begyndte på den måde allerede fra drengeårene at opbygge et stort arkiv over danske møller, især vandmøller. Som vi ser på tegningen i det muntre album, som hans bror Anders og deres fætter lavede til ham o. 1940, var han allerede som otteårig på kant med skolen.
Det betød ikke nødvendigvis, at han var dum, og da han kom på teknisk skole viste det sig, at han tværtimod havde god forstand på tekniske konstruktioner. Han kom i murerlære og senere blev han uddannet som ingeniør.
Den gang i 1950’erne, hvor jeg besøgte ham og Sally i Virum, var han ansat i teknisk forvaltning på Holte rådhus. Arbejdet der var ikke hans store passion. Det fremgik af en gave til mig og mine søskende: På et kakkelbord havde han malet et spil af typen “du starter her og så bevæger du dig via terningkast til målet”. Gode slag bragte én videre frem i spillet, men man kunne også lande ud for et billede af Holte Rådhus, hvor det lød: “Sagen går i udvalg, vent fem slag”.
I alle årene blev Anders ved med at dyrke interessen og kontakterne omkring møllebygning og det udmøntede sig i, at han blev Nationalmuseets mølleekspert og gode venner med rigsantikvar P.V. Glob og arkitekt-professor Suenson på Kunstakademiet.
I en artikel i ”Fynske Minder” fra 1956 har min morbror Anders fortalt : ”Det er i disse dage 25 år siden, jeg første gang besøgte Lille Mølle. Vi var drejet af fra det, der nu er Hovedvej 8, en halv snes kilometer udenfor Nyborg, og grusvejen førte gennem en granskov og derpå ned ad en stejl bakke. Jeg følte det, som om dette var en anden verden. Der lå møllen i bunden af dalen og havde det hele for sig selv.”
”Jeg fik hele trylleriet forevist: Dammen, hvor vandet kunne stemmes om natten og bruges om dagen. Stigbordene, hvorunder vandet løb gennem slisken til vandhjulet. Selve vandhjulet var naturligvis det mest spændende […] Jeg måtte naturligvis også prøve at starte vandhjulet, at lette kværnstenene, så melet netop fik den rette formaling; det skete ved et sindrigt vægtstangssystem, og mine 11 år til trods skulle jeg naturligvis også prøve at hejse en 100 kg sæk op på loftet, jeg behøvede blot at trække i et reb, som strammede en rem omkring to skiver, så besørgede møllen resten…”
Anders Jespersen var med til at sørge for, at historiske møller blev nedtaget og opstillet på Frilandsmuseet i Sorgenfri, hvor de blev opstillet således at de kunne køre. Og selv erhvervede han i 1971 Lille Mølle, som han holdt funktionsdygtig, og hvor han og Sally indrettede en bolig fyldt med atmosfære.
Da jeg omkring 1970 arbejdede som speaker i DR, spurgte Anders, om jeg ville passe båndoptager til en international molinolog-kongres, som han havde foranstaltet her i Danmark. Det var meget spændende at møde mølleeksperter fra forskellige lande, bl.a. Rumænien, Portugal og de nordiske lande. Alle berettede om de typer af vindmøller og vandmøller, som man havde der hvor de kom fra. Vi var også en tur på Bornholm, hvor vi så forskellige mølletyper, bl.a. skvætmøller (!) på de små vandløb. Når jeg tænker på det i dag, er det helt vemodigt, at i Portugal, der på det tidspunkt havde turistplakater med rækker af traditionelle vindmøller i bjergene, vandrer der nu kolonorme moderne møller hen over bjerg-kammene.
Anders og Sally var nogle rigtig home makers, som vi kan se på de forskellige billeder fra Tesch Allé, hvor Sally stadig bor. Det betød meget for Anders og Sally, at familien havde naturlige omgivelser, hvor børnene kunne vokse op og udfolde sig i det fri, ligesom han selv havde en robåd liggende nede ved Furesøen for enden af haven; ofte vil han ro ind til Holte station når han skulle til byen!
Børnenes opvækst gik han meget op i: de skulle i hvert fald ikke gå i en skole, hvor man blev mobbet og fik tæsk, og hvor ens særlige evner ikke talte, hvis det ikke lige passede til skolens program. Derfor kom Ann, Bodil og Mette i LilleSkole.
Anders havde også principper med hensyn til ernæring og sundhed: “der findes kun to giftige krydderier: sukker og salt” så han tolererede ikke salt i maden – bortset fra at hans yndlingsret var hamburgerryg!
Som allerede nævnt var det mægtig hyggeligt at komme ud og overnatte hos Anders og Sally i Virum, ligesom de var gæstfrie værter i huset på Tesch Allé i Holte. Jeg kan huske hvordan vi sad ude i havestuen og fik ost og rødvin med udsigt til Furesøen, og med Sallys stolthed, store nerier i potter, som vi ser på dette foto af Ann, Anders, Sally, Bodil og Mette.
Inde i pejsestuen var der primulaer i alle vinduerne som Anders tidligt om morgenen havde hentet fra Grønttorvet til sin elskede Sally.
Mere om Anders Jespersen og møllerne: Landets førende mølleekspert og Lille Mølle af Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Nyborg Slot og Kulturhistorisk Afdeling/Østfyns Museer. Klumme i Lokalavisen Nyborg 12 okt. 2021
Omfattende tekst om Lillemølle i TRAP’s leksikon.
Flere fotos fra Møllen, som nu er B & B : Visit Nyborg