Af min morfar, Jens Jespersen, er der ikke mange fotos i de gamle albums. Det har åbenbart været ham, der tog billeder af familien, indtil sønnerne fik kameraer.
Men her er der et ungdomsbillede, – gad vist om det er hans forlovede, Ellen, der har lånt fotoapparatet?
Jens Jespersen,født d. 23. september 1885, voksede op i Skælskør som søn af købmand Anders Jespersen, hvis ældre bror Christian, der døde i 1934, har skrevet ganske udførligt om nevøen i sine erindringer:
“Den ældste af Anders Jespersens børn, sønnen Jens Krag Jespersen vil jeg med dette omtale lidt nærmere. Hans ydre er ganske almindeligt, Noget over middelhøjde, alm. bygget. Var soldat og klarede den med glans. Er lys af lød med rødligt blond hår.
Han kom tidligt i manufakturlære. Var nogle år hos en dygtig mand i Sorø til han fik udlært. Var derefter i lære i Sydslesvig og tog så derefter plads nogle år hos de dygtigste folk han kunne finde nede i Tyskland. Rejste derefter til England… og derefter til Amerika, hvor han tog plads forskellige steder i store forretninger og magasiner.
Kom så herhjem og fik plads hos en dygtig selfmademand ved navn Andersen, der havde startet en fabrik og sækkelager ved navn Fyens Sækkelager. Da hans kompagnon eller rettere den gang hans principal så Jenses dygtighed tilbød han ham at gå i kompagniskab med ham om fabrikken. Mod at indskyde en vis kapital. Det var Jens villig til, og min bror stak også nogle penge deri som aktiehaver, så Jens overtog straks ledelsen.
Defter rejste Andersen til København efter at have været med til at starte et skalleselskab, der omfatter talrige steder ved gamle vige rundt om i landet som senere er tildels tørlagte; men hvor der i bunden ligger tykke lag af stjernemuslinger, østersskaller mm som for mange årtusinder siden er aflejret i tidernes løb. Alle disse uendelige masse skaller bliver gravet op af hundreder af mænd, derefter renset og så knust på maskine for senere at forsendes i vognladninger til hønsefoder over hele landet og videre til Sverrig og flere steder.
Da dette var i orden, startede Andersen en ny forretning i selskabets ejendom Sct Annæ Plads 10, hvor det har temmelig store lokaler i baggården. Andersen kaldte det Sækkelageret Sct Annæ Plads 10. Udsalget bestod til at begynde med mest af lærred, drejl og linned i forskellige variationer. Nu har den udvidet sig og tager en masse linned o.l. samt alt til senge henhørende, ja, så galt silketøj til kjoler o.l.
De har mange udsalg rundt om i byen og udvider forretningen som ikke for hans konkurrenter er let at slå ned da de har meget stor reservekapital og kan købe alt kontant og sælger kun kontant.
De ofrer intet på udstyrelsen eller butikslokaler med reklamer så at de administrerer utroligt billigt og har ikke store udgifter til lokaler o.l.
De store magasiner er ikke glade ved den slags konkurrenter da de har forholdsvis alt for store administrationsomkostninger, Udstyrsforretninger med de dyre butikslokaler og deres reklame.
Nu sælger de i de af Andersen startede forretninger for over 10.000 kr pr dag og det tager bestandig til lader det til. …
Der var en stor forretning i Kjbh. som kaldte sig Nordisk Sækkekompagni. Det blev administreret dårligt, og derfor tilbød det min brodersøn Jens en årlig gage af 50.000 kr samt tantieme for at komme ind og administrere det. Jens svarede nej! og motiverede det med at kunne lettere sidde i Odense og æde dem ud end tage derind.
Det viste sig også at passe. Nogle år efter købte de den synkende skude for 300.000 kr. En bank tabte 900.000 kr ved dem, en anden halvt så meget. Det hele var ikke meget værd at tage igen, men der var bygninger og materiale for pengene. Selvfølgelig var det reduceret og ramponeret. Nu er det hele sat i orden og der er nu kun filialer af Fyens Sækkelager som bestandig går udmærket, selvfølgelig også ledet med stor dygtighed. På det sted bliver næppe ret meget forsømt.
Jens Jespersen er en pryd for hele familien. Trods hans glimrende karriere og velstand nu, er han den samme jævne, ligefremme forretningsmand som da han begyndte. Hans længsel er at få en større landejendom hvor han kan hvile sig når han kommer op i 50-55 års alderen og er træt af det jagede forretningsliv. Men foreløbig er alt i den retning skudt ud i fremtiden, da alt henhørende til agerbruget er reduceret til kun at give underskud, og denne kriseperiode kan gerne vare 10-15 år.
Jens er gift med en plejedatter af fhv modehandlerinde her fra Skjælskør, Flora Rasmussen, enke efter garver Rasmussen, som døde temmelig ung af sukkersyge.
Plejedatteren hedder Ellen og var kommunelærerinde et eller andet sted i en by. Hun er i mange retninger godt begavet og har den sjældne evne at kunne vikle sin mand om sin lillefinger skal det være. Hvad der forundrer os alle meget da Jens som ung blev beskyldt for at være lidt af en sær hund i forskellige retninger. Hun er tillige ikke så dum at hun er bleven storagtig eller vigtig over at være blevet en rig grosserer og fabrikantfrue. De lever meget spartansk i deres pæne hjem på Langelinie 34 A Odense.
Og opdrager deres tre børn, to drenge og en pige, meget fornuftigt.
Men en stor part af æren derfor skal også fruens moder have, som tager sig af dem det meste af dagen da hun bor lige i nærheden i en villa lige overfor, og det selvfølgelig også derfor er hende til glæde og adspredelse.”
Så mange var ordene fra farbror Christian, først i 1930’erne.
Her er et lille billede af Jens Jespersen og de to ældste, Anders og Jytte, på skovtur i solskin.
Vi børnebørn har besøgt Jens og Ellen Jespersen i hjemmet på Langelinie i Odense og sommerhuset Rødhætten i Nyborg. I det gamle album er der et foto af Jens Jespersen foran sommerhuset med sit første barnebarn på armen, i sommeren 1947.
Og et par år tidligere, i 1944, sølvbryllupsvalsen med Ellen.
Efterhånden kom virksomheden Fyens Sækkekompagni til at betyde mest. Først med jutesække til landbruget, siden med sække af papir, ikke mindst til affaldssække.
Men Sækkelageret blev ved at sælge manufaktur i “tempel”bygningen over gården til ejendommen på Sankt Annæ Plads, lige ud for Amaliegade, og i en sidebygning blev der syet telte!
Her er et foto af Jens Jespersen, sandsynligvis fra 1960’erne, i Odense, måske til et møde i Rotary?
Jens Jespersen døde i Odense, d. 31. oktober 1964