For nylig bad et af børnene, om jeg ville fortælle om min mormor, hvis mærke sidder i mange af de smukkeste bøger i reolerne.
Her er hun ved skrivebordet som ung:
Men hvad ved jeg egentlig om min mormor, ud over, at jeg har tilbragt mange gode ferier hos hende og morfar og deres hushjælp Kamilla Pedersen – i barnlig tale “Pe’erser”.
Fra huset på Langelinie i Odense flyttede hele menagen til “Rødhætten” i Nyborg, når sommeren gjorde sit indtog.
Vinduet i mormors værelse ses i kvisten til venstre på billedet (som er taget i 2010), og imellem det og morfars værelse med vinduer ud mod Storebælt lå “kahytten” hvor der lige kunne være et lille barnebarn!
Efter sigende broderede mormor min dåbskjole i det klare lys på stranden! Her er hun med datter og barnebarn (mig!) fotograferet på en af de dage, hvor den danske sommer er allerfinest.
Mormor var fra Skelskør. Hun blev adopteret som ganske lille af (oldefars navn kender jeg ikke) og Flora Rasmussen. Der var ikke andre børn i familien, og jeg tror, Rasmussens helbred var dårligt, han havde i al fald sukkersyge.
Flora Rasmussen lavede hatte, og min mor har fortalt, at hun i det hele taget var god til håndarbejde. Min mor havde altid dette foto af sin kære mormor hængende over sin skriveplads:
Unge Ellen Jespersen blev uddannet som lærerinde – her er et billede fra seminariet – hvem mon der er Ellen?
Her ser vi åbenbart en klasse, som hun har været lærerinde for:
Frøken Ellens karriere i skoleverdenen sluttede dog snart, for hun blev blev gift o. 1919 med Jens Jespersen, eneste søn af købmanden i Skelskør.
Her er et foto, som sikkert er taget i forlovelsestiden, – jeg tror, at det er Ellen til venstre, den anden skælmske ungmø kan være en af Jens’ mange søstre???
Fra brylluppet findes dette foto, hvor brudeparret flankeres af brudens mor til venstre i billedet, og gommens til højre. Brudepigen til højre er Ellens kusine Ella, og den anden kan være hendes kusine “Kylle” – eller en af svigerinderne???
Jens Jespersen var en dygtig forretningsmand og fabrikant, stiftede og drev “Fyens Sækkekompagni” som både syede, solgte og udlejede kornsække, med tiden også papirsække til mange formål.
Ellen kunne dermed hellige sig familie og husførelse. Tre børn blev det til – det er Anders og Jytte til venstre og Otto, den yngste, med sin mor til højre.
 |
 |
Anders var allerede som 10-12 årig “bidt af en gal møller” – han cyklede rundt på Fyn og blev klog på møllebygning og drift.
I haven på Langelinie fik han lov at mure en lille vandmølle op – med møllehjul, der kunne dreje rundt, når der blev ledt vand hen over det, og inde i “møllerens” stue murede han et ildsted med velfungerende skorsten. Jeg ved det, for jeg har som barn været med til, at min mor tændte op i den lille kamin derinde! Her ser vi bygmesteren bagest til højre, “murersvend” Jytte i midten, og lille Otto forrest til venstre. Dette foto må være taget sidst i 1920’erne.
Det smukke foto af møllen i vinterdragt er fra 1936 – nogle år senere. Huset i baggrunden er naboens.
Da børnene var flyttet hjemmefra, fik min mormor rigelig tid til sine interesser. Hun læste meget, samlede på bøger, gav gerne gode råd til lekture, og det var spændende at diskutere litteratur med hende.
Hun var en betænksom og festlig værtinde for deres store omgangskreds, og jeg kan huske, at da hun blev 60 år, fejredes det med et maskebal! Takket være den gode hjælp fra Peerser var der også rum for liggende gæster, familie og venner fra nær og fjern nød ferieglæder i Nyborg såvel som Odense.
Ellen Jespersen var også glad for at rejse, især til Frankrig, og hun elskede musik; i spisestuen stod to flygler, – hvilket bl.a. gjorde det muligt at spille firhændigt med domorganisten!
Ellen Jespersen døde i 1966 og blev begravet i Odense ligesom Jens Jespersen, der var død få år tidligere.
Sølvbryllupsvals i 1944. Se flere fotos fra et album, som Ellen og den ældste søn, Anders, forærede Jens Jespersen i 1945, det år, han fyldte tres, og hun halvtreds.